Hvordan kan du hjælpe os?

06-07-2026

Derfor skal du blive frivillig i Samsø Rideklub:

¤ Du får lov at ride på rideskolens heste (begrænset omfang).

¤ Du får et meningsfuldt frivilligt arbejde, hvor du er med til at hjælpe både dyr og mennesker. 

¤ Du får noget godt til dit CV. Du kan fx vise, at du er mødestabil, at du kan indgå i et forpligtende fællesskab, eller at du kan arbejde med dyr.

Hvordan kan du være frivillig:

Der er brug for mange forskellige slags frivillige, og oplæring tilbydes. Du kan fx hjælpe med at:

¤ Passe hestene (fodre, trække på fold, strigle, muge ud i boksene mm.).

¤ Undervise i ridning på rideskolen.

¤ Vedligeholde Kildekjærs bygninger (småreparationer, male, kalke murværk mm.).

¤ Vedligeholde Kildekjærs udearealer (slå græs, luge gårdspladsen mm.).

¤ Rengøre Kildekjærs klublokaler. 

Kontakt Marianne eller Tanja for at høre mere!