Mesterskaber

I Samsø Rideklubs mesterskabsklasser i dressur ganges opnåede procenter op efter sværhedsgrad, som også er gældende for Camping og feriecenter Samsø-Cup og de 5 vandrepokaler , men i mesterskabsklasserne i spring rides der på flere højder mod hinanden på lige fod, men efter gældende out-regler. Dette kan dog ændres, hvis andet skrives i proportionerne for det enkelte stævne.

 Out- regler

Der rides efter DRF´s Out-regler. (LD1 og LD2 dressur er skærpede regler for e-stævne i overensstemmelse med DRF´s reglement)
Spring pony: Man udelukkes, når man har vundet en klasse i den pågældende højde eller højere sværhedsgrad 8 gange med 0 fejl og/eller været placeret 8 gange i højere sværhedsgrad med 0 fejl.
Spring hest: Man udelukkes, når man har vundet en klasse i den pågældende højde eller højere sværhedsgrad 6 gange med 0 fejl og/eller været placeret 6 gange i højere sværhedsgrad med 0 fejl.

Dressur

LD1 Ekvipager udelukkes af LD1, hvis de tidligere har vundet i LD1 eller højere klasser eller hvis de 3 gange har opnået 65 % eller højere i LD1

LD2 Ekvipager udelukkes af LD2, hvis de tidligere har vundet en LD2 klasse, eller hvis de tidligere har været placeret i LD2 3 gange, eller hvis de tidligere har været placeret i højere klasser. Resultaterne skal være opnået med min. 65 %

LC og op Ekvipager udelukkes af de øvrige respektive dressurklasser, hvis de har: – Vundet i den aktuelle klasse eller højere klasser 3 gange med min. 65 % og/eller – Været placeret 3 gange i højere sværhedsgrader med min. 65 %

Case: En ekvipage har 2 sejre med over 65 % i LC1 og 1 sejr i LC2 med 65 %. Det giver samlet 3 sejre og ekvipagen er derfor udklasset af LC1 men må gerne starte LC2

Er man udklasset i fx LA1 til e- stævne (klubstævne) kan man stadig stille op i LA1 og lavere klasser til d-stævner. Er man udklasset i LA1 til d-stævner, må man ikke stille op i LA1 til e-stævne, men gerne LA2.

Man kan ikke blive udklasset af B0 og sløjfeklasser.

Just another WordPress site